23948sdkhjf

Bilist dræbt i sammenstød med lastbil

En mandlig bilist er onsdag morgen død, efter han kørte frontalt ind i en lastbil i nord for Kjellerup.

Det skriver Midtjyllands Avis.

Ulykken skete på hovedvej A13 ved Hvam kl. 05:14. Vejen var efterfølgende spærret i flere timer.

Bilisten kørte i sydgående retning, da han af ukendte årsager kørte over i modsatte vejbane og ramte en lastbil fra Thorning Autotransport.

Bilisten blev dræbt på stedet, mens lastbilchaufføren slap med knubs.

De pårørende er endnu ikke underrettet.

Det er det tredje dødsfald i denne uge i ulykker, hvor lastbiler er impliceret.

Tidligt mandag morgen trådte en mandlig bilist ud foran en lastbil, efter han havde standset sin bil i nødsporet på E45 ved Aarhus. Senere mandag kørte en 23-årig mandlig motorcyklist frontalt ind i en lastbil lidt nord for Herning.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079