23948sdkhjf

Slangeservice får dig hurtigt videre

Det er dyrt at holde stille, og den kostbare ”nede-tid” er baggrunden for det koncept til hurtig udskiftning af hydraulikslanger, som Parker Hannifin har udviklet og markedsfører i Danmark.

Firmaet deltager på weekendens Transport Øst i Greve.

ParkerStore HOSE DOCTOR er navnet på konceptet, som Parker står bag i samarbejde med en række montører landet over, der fungerer som rullende hydraulikværksteder. Alle montører er uddannet og certificeret hos Parker, og som kunde kan man ringe til ét telefonnummer, uanset hvor man er.

Parker samarbejder med en række firmaer landet over, som hver har det til fælles, at de er specialister i hydraulik. I Danmark består netværket af 14 biler, og på verdensplan er over 1100 rullende værksteder med i samarbejdet.

Det er anden gang, at Parker Hannifin Danmark deltager på Transport Øst , hvor firmaet igen forventer en god dialog med både eksisterende og nye kunder.

»Vores forventning er, at flere får øjnene op for, at man på en ret enkelt måde med ét telefonnummer kan få hurtig hjælp og komme hurtigt videre, uden at det skal tage lang tid og være dyrt, fordi man skal på værksted,« siger Rene Petersen, ansvarlig for distribution i Parker Hannifin Danmark.

For ottende gang åbner Transport Øst dørene i weekenden 3.-4. september i Greve.


Få nyheder på farten:
Download Lastbil Magasinets gratis app i App Store

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062