23948sdkhjf

CPH Trucks klar på Transport Øst

Handelsfirmaet tilbyder mere end 30 års erfaring med lastbiler og trailere.

Den forestående weekends store fagmesse Transport Øst 2016, der afvikles hos Mercedes Benz CPH på Ventrupparken i Greve, inkluderer også lokale CPH Trucks A/S, der servicerer kunder over hele landet med udgangspunkt fra Ventrupvej, ligeledes i Greve.

CPH Trucks åbnede 1. august 2014, og selv om den uafhængige handelsvirksomhed med speciale i lastbiler og trailere således blot er godt 2 år gammel, har ledelsen mere end 30 års erfaring og know how inden for køb, salg og vurdering af lastbiler og andet transportmateriel.

Fra adressen lige syd for København, tæt på Køge Bugt Motorvejen i Greve (Afkørsel 28 sydgående, afkørsel 29 nordgående), forhandler CPH Trucks også alle typer AMT-trailere fra Randers-virksomheden MTDK - som eneste autoriserede forhandler af AMT-produkter på Sjælland og øerne.

- Vores mission er at blive markedets foretrukne partner på nye og brugte lastbiler og trailere. Vi lagerfører et alsidigt udsnit af begge dele, lige som vi skaffer det, som vores kunder ønsker, forklarer adm. direktør Jesper Smedegaard, CPH Trucks, til Trans Inform.

Finansiering, herunder også leasing, af det nye eller nyere brugte materiel tilbyder CPH Trucks via faste finansieringspartnere. Det er således altid muligt at opnå en stærk og konkurrencedygtig rådgivning og finansiering gennem CPH Trucks.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25