23948sdkhjf

Gyllevogn kørte i grøften

En lastbil med en fyldt gylletank væltede i morges ned i en grøft på Ødisvej i Vonsild.

Det skriver JydskeVestkysten.

Chaufføren komme ikke til skade ved uheldet, men tanken begyndte at lække gylle ud i grøften.

Uheldet skete kl. 6:15, da chaufføren ville give plads til en modkørende bil. Her kom han for langt ud i den bløde vejside, og så væltede lastbilen ned i grøften.

Redningsmandskab var hurtigt på stedet, og de kunne konstatere, at der ikke var gået hul på gylletanken. Derfor var det kun en begrænset mængde gylle, der var løbet ud i grøften.

Ifølge politiets oplysninger var der ikke noget vandløb i nærheden, og der skulle derfor ikke være sket nogen forurening.

En slamsuger måtte senere tømme gylletanken, så lastbilen kunne løftes op igen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094