23948sdkhjf

Lastbil ramt af sten fra motorvejsbro

En lastbil blev tirsdag formiddag ramt af sten, der blev kastet fra en motorvejsbro nær Høje Taastrup.

Det skriver Ekstra Bladet.

Stenene blev kastet omkring kl. 9:20 fra Bondehøjvej, som går over Holbækmotorvejen.

»Stenene, der har ramt lastbilen på forruden, har sat mærker, men det er heldigvis ikke sådan, at ruden er gået i stykker.

Noget tyder på, at der er kastet en håndfuld større eller mindre sten, men han er sluppet fra det uden større skader,«

siger vagtchef Peter Grønbæk fra Københavns Vestegns Politi til avisen.

Formiddagens stenkast sker blot ni dage, efter en tysk kvinde blev dræbt, da tunge sten blev kastet ned på forruden af hendes bil fra en motorvejsbro på Fyn. Også kvindens mand var i lang tid i livsfare efter episoden, mens parrest søn slap med mindre skrammer.

Dødsfaldet blev den foreløbige kulmination på en række sager om stenkast fra motorvejsbroer, der har fået flere virksomheder til at udlove dusører til vidner, der kan hjælpe politiet med at finde gerningsmændene.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096