23948sdkhjf

Smart godskørsel

Fremtidens ”intelligente” lastvogn er en rullende smartphone.

Cirka 175.000 Volvo-lastvogne er i dag online ude på de europæiske veje, og nogle af dem kan allerede nu sende oplysninger om, hvornår de har brug for vedligeholdelse. Noget af det nødvendige servicearbejde kan endda klares, uden at lastvognen behøver at komme ind på værkstedet. Men det er kun begyndelsen.

- Inden for få år vil lastvognen for eksempel kunne overvåge sin egen tilstand i realtid. Det sikrer en hurtigere og lettere service, hvilket igen sikrer en højere produktivitet for alle parter – chaufføren, værkstedet og transportvirksomheden, forklarer Hayder Wokil, Volvo Trucks’ direktør for kvalitet og driftstid.

Booker selv værksted

I fremtiden bliver administrationen på værkstederne også nemmere, når lastvognen selv booker tid på værkstedet til service, når og hvis det er nødvendigt, og sørger for at reservere de rette mekanikere til det relevante arbejde og bestille de nødvendige dele på forhånd, så de ligger klar på værkstedet. Reparationerne kan udføres, hvor som helst lastvognen befinder sig, og udføres på et tidspunkt, hvor det passer ind i lastvognens tidsplan.

Servicearbejdet synkroniseres med lastvognens tidsplan, og det nærmeste værksted bookes til et tidspunkt, hvor lastvognen alligevel ikke vil være i drift, f.eks. om natten, eller mens chaufføren holder en lovpligtig pause. Ved hjælp af online tilkobling vil lastvognen også være i stand til at udføre simple, egne reparationer.

Opdaterer sig selv

- Den næste generation af lastvogne vil blive stadig mere personlig og vil f.eks. kunne skræddersys, så lastvognene fuldstændig matcher vognmandens behov og kørestil. Fremtidens lastvogn vil også kunne opdatere sin egen konfiguration, så den passer til de specifikke transportopgaver, fortsætter Volvos Hayder Wokil.

En vigtig forudsætning for at kunne udnytte fordelene ved online opkobling er indsamlingen af store mængder data.

Ifølge Per Adamsson, direktør for strategi og forretningsudvikling hos Volvo Group Telematics, følger nutidens lastvogne samme tendens, som smartphones har gennemlevet de seneste år. I bilindustrien taler man om ”udviklingen af smartphones på hjul”.

Kommunikerer

- Inden for den nærmeste fremtid vil lastvognene kunne kommunikere med andre trafikanter og med genstande med internetopkobling, eksempelvis cykelhjelme, og på den måde bidrage til at reducere risikoen for ulykker og uplanlagte driftsafbrydelser. Takket være online opkobling vil lastvognen i fremtiden kunne overvåge trafikstatus og vælge den mest effektive rute, hvis der er trafikpropper eller vejarbejde længere fremme, forklarer Per Adamsson.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172