23948sdkhjf

Mercedes-Benz tættere på Hankook

Aftaler om OE-dæk til fem forskellige lastvogne fra Mercedes-Benz.

Hankook har stor succes som OE-leverandør (originalt udstyr) af kvalitetsdæk til lastbiler og busser, og Hankook er blandt andet leverandør af OE-dæk til lastvogne fra Mercedes-Benz. Samarbejdet går så godt, at den sydkoreanske dækproducent nu har aftaler om at levere OE-dæk til fem forskellige lastvognsmodeller fra Mercedes-Benz.

Actros og Atego

- Senest er Hankook blevet godkendt som OE-leverandør til Mercedes-Benz af yderligere en række dækstørrelser i lastvognsdækkene AL10+ e-cube max og DL10+ e-cube max samt AH31 SmartFlex og DH31SmartFlex. Det er LV-modellerne Actros og Atego, som nu klædes ekstra godt på fra fabrikken med Hankook dæk, siger Ken Hansen, produktchef hos den danske Hankook importør, Nordisk Dæk Import.

Fjerntransportdækkene AL10+ e-cube max (fordæk) og DL10+ e-cube max (trækdæk) er begge tilgængelige i størrelserne 315/80R22.5, 315/70R22.5 og 315/60R22.5, mens AH31 SmartFlex og

DH31 SmartFlex (dæk til helårsbrug) fås i størrelserne 315/80R22.5, 315/70R22.5 og 295/80R22.5 til den nye Actros.

Milepæl for Hankook

22.5 tommer dæk er den bedst sælgende dækstørrelse til lastbiler og busser i Europa. At Mercedes-Benz efterspørger netop Hankook dæk til OE-montering i klassen for de mest efterspurgte tunge og mellemtunge erhvervskøretøjer, ser man hos Hankook som endnu en positiv milepæl i et meget konkurrencepræget marked.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.174