23948sdkhjf

Leder januar 2016: Så fejes der…

 

Den danske vognmand er fortsat stærk og sej – det viser årets første nummer af Trans Inform. Og når vognmanden er engageret og ihærdig, så vokser vedkommende typisk med opgaverne, selv om baggrunden måske udspringer i en helt anden branche.

Læs bare historien om NJ Transport fra Ebeltoft, der er inde i en spændende vækstperiode og sætter alle sejl på kanten af Kattegat.

At vognmanden fortsat heller ikke finder sig i hvad som helst, er også temaet i tvisten mellem Ikast-virksomheden Jørgen Jensen Distribution og Post Nord, hvor førstnævnte kræver en erstatning på 5,2 mio. kr., efter et ophør på samarbejdet mellem parterne.

Heldigvis fortsætter den generelle optur i branchen – det viser en række eksempler gennem denne udgave af Trans Inform. Lastbilforhandlerne ser lige nu tilbage på et ganske pænt sidste år med markant bedre salg for flere af mærkerne – selv Renault.

Brancheorganisationen ITD har sammenlagt fået cirka 75 flere medlemmer, og lige før sidste jul fik de danske vognmænd måske lidt af en ”mandelgave” i form af ITD-A, landets tredje arbejdsgiverorganisation på transport- og logistikområdet, der ”henvender sig til de virksomheder, som i dag ikke er organiseret”.

Det bliver spændende at se, om dette nye initiativ kommer godt fra start. Foreløbigt var der overvældende flertal til organisationen ved ITD’s ekstraordinære generalforsamling, og initiativet gør formentligt ikke branchens konkurrence mindre på det organisatoriske plan.

Lidt længere mod nord, i Kolding, opruster ESA Trucks med et nyt opbyggerværksted, lige som den hollandsk ejede danske DAF-forhandler har sat et nyt hold salgskonsulenter, der skal styrke salget af bilmærket, der har en væsentligt større markedsandel i det øvrige Europa.

Midt i branchens mange aktiviteter er der forhåbentligt også plads til lidt hjerterum, når sneen vælter ned. BAR Transport og Engros’ hjemmeside snebroer.dk er således et godt startsted, når vognmænd og chauffører skal mere sikkert ud på vinterens veje.

Godt nytår

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079