23948sdkhjf

Mere modulkørsel

Stor åbning mellem Maribo og Tårs

Vejdirektoratet har nu åbnet Rute 9 mellem Maribo og Tårs for kørsel med modulvogntog - efter to måneders ombygning.

Vejdirektoratets entreprenører har i det sene efterår 2015 haft travlt med at ombygge og tilpasse rundkørsler og kryds langs ruten, så der nu er plads til de store modulvogntog på den cirka 30 kilometer lange strækning på Lolland – og videre til færgeforbindelsen fra Tårs til Langeland og Fyn.

Nyhed luner på direktionsgangen hos Sax-Trans i Sakskøbing, en af landsdelens store transportfirmaer, hvor administrerende direktør Flemming Werner Jensen fulgt vejarbejdet med stor interesse.

Godt for branchen

- Det glæder mig, at det nu er lykkedes at få ruten gjort klar til vores modulvogntog. Det er virkelig noget, vi kan bruge. Jo flere vejstrækninger til modulvogntog, jo bedre for både omgivelserne og os i branchen, siger Flemming Werner Jensen.

To modulvogntog kan erstatte tre almindelige lastbiler og udover at gavne miljøet og trafiksikkerheden, så øger det også vognmandens effektivitet.

På den måde ser direktøren i Sax-Trans det også som et skridt i den rigtige retning for regionen.

- Med muligheden for at køre modulvogntog på flere strækninger i denne del af landet bliver det mere attraktivt for os at anvende modulvogntog. Især glæder det mig, at vi nu kan sende mere trafik til havnen i Tårs, så færgeruten kan blive styrket. Det er vigtigt for udviklingen på hele Lolland-Falster, tilføjer Flemming Werner Jensen.

Flere ruter på vej

I løbet af 2016 forventer Vejdirektoratet at åbne for yderligere syv ruter på Sjælland:

Slangerup-Roskilde, Helsingør-Hillerød, Hillerød-Slangerup, Holbæk-Frederikssund, Hillerød Nord, Ballerup-Bagsværd og Ballerup-Kregme.

Et modulvogntog er et op til 25,25 m langt vogntog koblet sammen af 2 eller 3 enheder såsom lastbil, anhænger, trækker, sættevogn eller kærre.

Modulvogntog må køre som led i et forsøg frem til 2030. Parterne bag Trafikaftalen i 2014 (S, R, SF, V, DF, K, og LA) har afsat 75 mio. kr. til at indrette dele af det statslige vejnet til kørsel med modulvogntog.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109