23948sdkhjf

MAN’s topmodel opgraderet

TGX D38 kører ind i 2016 med flere forbedringer.

EfficientCruise kombineret med EfficientRoll. Drivline med TipMatic TX og nye komfortfunktioner. Nye sikkerhedssystemer, LED-kørelys og automatisk regn-lys-automatik.

Det er nogle af stikordene på 2016-nyhederne til MAN’s topmodel TGX D38, der - ifølge MAN - er afstemt til suveræn og effektiv kørsel med lave omdrejninger.

Mere komfort

MAN fokuserer blandt andet på de samlede driftsomkostninger i forbindelse med mærkets topmodel. Således er drivlinen i TGX D38 videreudviklet yderligere, og siden sommeren 2015 har den haft en ny generation af gearkasser med flere komfortfunktioner i form af MAN TipMatic TX. I den nye modelgeneration har assistentsystemet EfficientCruise (GPS-baseret fartpilot) endnu flere funktioner, der sparer brændstof.

I de nye 2016-modeller styrer EfficientCruise også friløbsfunktionen EfficientRoll og kombinerer dermed fordelene i begge systemer. Det sker ved at systemet benytter tredimensionelle kortinformationer om kørselsruten.

Optimeret drivline

MAN har videreudviklet drivlinen i TGX D38-serien ved at integrere MAN Tipmatic TX-gearkassen med en række nye komfortfunktioner.

Gearkassen, med direkte kraftoverførsel i topgearet, er konstrueret til det store moment fra D38-motorerne på 2500 til 2700 Nm. Det indebærer, at MAN kan tilbyde brændstofeffektive konfigurationer af drivlinen til alle effektvarianter til både fjerntransport og til forhold, hvor der kræves maksimal trækkraft til vogntogsvægte på op til 70 tons.

EBA

Nødbremseassistenten EBA, som MAN har monteret siden juli 2015, overgår allerede nu de endnu strengere krav i trin 2, der træder i kraft for nyregistrerede køretøjer fra november 2018. Den nye generation af MAN’s EBA (Emergency Brake Assist) kombinerer informationerne fra radarsensoren i bilens front og kameraet i forruden.

 

 

billedtekst

Aktuelt har MAN solgt cirka 9000 biler med EfficientCruise. Foto: MAN

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172