23948sdkhjf

Dekra overtager Grøns

Grøns Køreteknisk Anlæg A/S nu del af international virksomhed.

- Jeg er stolt og glad for at kunne meddele, at Grøns Transport Uddannelser A/S og Grøns Køreteknisk Anlæg A/S er blevet en del af en international førende virksomhed inden for chaufføruddannelse og trafiksikkerhed, nemlig Dekra, fortæller Karsten Trend Poulsen, adm. direktør og nu tidligere ejer af Grøns.

Virksomheden er gennem de senere år vokset til at være den største nordjyske udbyder inden for de kurser, Grøns udbyder.

Landsdækkende

- Grøns er en sund og veldrevet virksomhed med dygtige og engagerede medarbejdere - alt sammen ting som har medført, at Dekra har ønsket at købe Grøns, og som vi nu kan glæde os over bliver en del af Dekra, udtaler Peter Laursen, adm. direktør i Dekra Danmark.

De to parter har samarbejdet i flere år, og med købet bliver Dekra landsdækkende udbyder af forskellige AMU-transportkurser samt vognmandsuddannelser.

Grøns Transport Uddannelser A/S og Grøns Køreteknisk Anlæg A/S fortsætter som selvstændige selskaber under Dekras ejerskab, med Karsten Trend Poulsen som adm. direktør.

50 lande

Dekra, pionerer inden for trafiksikkerhed, blev stiftet i 1925 i Stuttgart, Tyskland. I dag har koncernen mere end 37.000 ansatte i 50 lande, som blandt andet arbejder med at højne sikkerheden i trafik, industri og i private hjem. DEKRA arbejder internationalt desuden også med bilsyn, crashtests, miljøcertificeringer og rekruttering.

Dekra efteruddannede sidste år flere end 100.000 chauffører i Europa.

I Danmark arbejdes der indtil videre med chauffør- og vognmandsuddannelse, køreteknisk anlæg samt hjælp til at få ledige i beskæftigelse.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11