Transport Øst: Uno-X hjælper chauffører med at spare km
Når Sjællands største transportmesse løber af stablen for ottende gang den 3.-4. september i Greve, vil Uno-X Energi vanen tro være til stede og bakke op om messen. I år vil energiselskabet blandt andet sætte fokus på at udbrede kendskabet til sit landsdækkende netværk af truckanlæg, så chauffører slipper for at køre ekstra kilometer for at fylde tanken.
Nogle chauffører kører ekstra kilometer for at fylde tanken, fordi de ikke ved, at der er andre truckanlæg tættere på. Derfor vil Uno-X Energi bruge dagene på Transport Øst til at fortælle om selskabets landsdækkende netværk af truckanlæg, som sikrer, at vognmænd og chauffører altid har et anlæg i nærheden.
- Det er femte gang, at vi deltager på Transport Øst. Det er altid godt at møde vognmændene, som er vores kunder. Men vi sætter også pris på den direkte dialog med deres chauffører, for de giver os indblik i, hvad de oplever ude ved anlæggene, siger Rikke Judson, der er projektkoordinator hos Uno-X Energi. Hun fortsætter:
Rikke Judson fortæller også, at Uno-X Energi vil benytte muligheden til at snakke om de mange sikkerhedstiltag, man har indført på dieselkort-området. Heriblandt seneste skud på stammen: videoovervågning på landets truckstationer.
På Uno-X Energis stand vil der vanen tro være mulighed for en god grillpølse og noget koldt til ganen.
Transport Øst finder sted i Ventrupparken 12 i Greve 3.-4. september. Læs mere om messen her
Artiklen er en del af temaet Vognmænd.