23948sdkhjf

Lastbilsalget holder kursen

Lastbilerne viser for øjeblikket generelt fine salgstal, og juli endte på 327 nyregistrerede lastbiler over 3,5 ton, som er marginalt under sidste års 331 – og noget under de 457 i juni 2016. Det viser nye tal fra De Danske Bilimportører.

Ser man på de første syv måneder af 2016, ligger salget på 2.899, hvilket er knap 7 % over den tilsvarende periode i 2015. Langt hovedparten af lastbilerne, knap 90%, er store lastbiler med en totalvægt på over 16 ton.

»De Danske Bilimportører glæder sig naturligvis over den helt generelle positive udvikling i salget. Både i salget af personbiler, men bestemt også i salget af vare- og lastbiler. Salget af personbiler er en ofte anvendt indikator for udviklingen i samfundsøkonomien, men specielt de kommercielle biler, som typisk udgør en del af driftsmidlerne i det brede erhvervsliv, mener vi også er en vigtig indikator for hvordan det går med udviklingen i samfundsøkonomien,« udtaler Gunni Mikkelsen, adm. direktør hos De Danske Bilimportører.

Få nyheder på farten:
Download Lastbil Magasinets gratis app i App Store

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172