23948sdkhjf

- Hårdere straffe til speditørerne

DEBATINDLÆG:

Det er helt korrekt, hvad du skriver.

Det er sørgeligt. Når man kører sydpå, ser man næsten ingen danskindregistrerede vogntog mere.

Jeg kørte selv eksport hos Vognmand Holger Siggård i Herning først i 80'erne. Der var spækket med danske vogntog ved grænsen. Det var tider dengang. 

Jeg tænker tit på, at alle disse transportindtægter gik til landets fordel, hvorimod alle pengene i dag ryger til udlandet. Det må være svimlende beløb staten - dvs. os alle – går glip af.

Speditørerne skulle have en bøde, som var det dobbelte af, hvad de udenlandske vogntog får, når de laver en overtrædelse af f.eks. køre- og hviletidsreglerne, inklusiv ulovlige weekendovernatninger, fordi de presser chaufførerne til at køre mere. De truer bare med "vil du køre, eller vil du ikke køre?".

Det kunne være medvirkende til, at danskerne blev brugt noget mere igen, og at Padborg blev dansk igen.

Gunnar Knudsen
Amtrupvej 2
7400 Herning

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094