23948sdkhjf

Guldager klar med ny opbygning

Vil tilbage på tronen:

Vognmand Henrik Guldager er i disse dage ved at lægge allersidste hånd på sin seneste lastbil-opbygning, som har været længe undervejs, og som den danske show-legende drager til Nordic Trophy med i Sverige i slutningen af august.

Det er igen en Volvo FH, der er fundamentet for opbygningen – og igen er det den amerikanske lastbil-kunstner Ray Hill, som har stået for malearbejdet på den nye bil.

”Sweet Eye Candy” er titlen på den nye show-bil, som særligt på lakeringsarbejdet har nået nye højder. Titlen refererer til en række af Henrik Guldagers tidligere show-biler, der hed ”Sweet Candy”, og som bragte ham til tops i det prestigefulde svenske lastbiltræf Nordic Trophy hele syv gange.

Lørdag 27. august deltager Henrik Guldager igen i Nordic Trophy og gør for første gang i mange år et forsøg på at gøre sig gældende i hovedkonkurrencen, som de seneste år har været domineret af især finske lastbiler. Seneste danske sejr i Nordic Trophy var tilbage i 2012, hvor Martin Larsen (Poul’s Bremseservice) strøg til tops.

Der bliver dog også rig lejlighed til at se Henrik Guldagers nye bil i Danmark, hvor den bl.a. skal køre for Volvo med en lounge-trailer rundt til diverse arrangementer i landet.

”Sweet Eye Candy” har officiel verdenspremiere på træffet Store Legedag på Bornholm 12. august.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.234