23948sdkhjf

Ny Kel-Berg til Vestjylland

Vognmand Henrik Thomsen har for nylig afhentet en ny Kel-Berg 4-akslet tiptrailer på 65 m3.

Trailerens chassis-opbygning er med længdevanger opsvejst i boks-profil af QSTE690 og stærke tværvanger og forstærkninger. Kassens opbygning er med udvendig, tophængt bagklap med 4 stk. pneumatisk åbne- og lukkesystem, samt sider fremstillet i 40 mm alu-profiler (2,5 mm indv., 2 mm udv.). Bunden er fremstillet af 5 mm alu-plade. Traileren har desuden arbejdsplatform i galvaniseret stål og plasticværktøjskasse i venstre side.

Traileren leveres med 4 x 9 tons SAF-aksler, hvor 1. aksel er løftbar, og 4. aksel er selvstyrende. Traileren er desuden leveret med tilt-alarm, og der er monteret vibrator på kassen.

Den nye trailer er leveret af Jan Bertelsen fra Lastas Trucks Danmark.

Vognmand Henrik Thomsen udfører en bred vifte af opgaver inden for vognmandskørsel og har mere end 20 års erfaring inden for branchen. Endvidere udføres nedbrydningsarbejde, slamsugning, containertømninger m.m..

Vognmand Henrik Thomsen har indvindingsrettighederne i Kallerup Grusgrav, så de kan levere sand, grus og sten til private samt entreprenører. Herudover udføres vintertjeneste for Vejdirektoratet og Thisted Kommune.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189