Europa-Parlamentets plenarforsamling debatterede forleden indførelsen af mindsteløn for vej transport i Frankrig og Tyskland. Debatten skyldtes en række spørgsmål stillet til Kommissionen af Det Europæiske Folkeparti (PPE-Gruppen).

Spørgsmålene afspejler utilfredshed med, at Kommissionens procedure mod den tyske regering for indførelse af mindsteløn nu har varet over et år, og at Frankrig nu har indført samme regler pr. 1. juli. Man efterlyser Kommissionens holdning til krav om minimumsløn generelt samt status for konkrete tiltag mod lande, der har indført mindstelønskrav.

Kommissionen kunne over for parlamentarikerne redegøre for de retslige skridt, den har taget i juni måned mod den franske regering på tilsvarende måde som mod den tyske regering. Kommissionen understreger dog, at det er et kompliceret spørgsmål. På den ene side støtter Kommissionen, at medlemslande bruger minimumsløn til at skabe en social standard og lige konkurrence.

Transportkommissær Violeta Bulc understregede, at Kommissionen ønsker et transporterhverv i EU, som er bæredygtigt både socialt, finansielt og miljømæssigt. På den anden side skal Kommissionen også sikre, at en mindsteløn ikke strider mod varers og tjenesteydelsers fri bevægelighed. Det er på den baggrund, at man har sendt formelle åbningsskrivelser til regeringerne med anmodning om, at man forklarer sig.

Fælles regler for mindsteløn

»Hovedspørgsmålet er sådan set, hvordan man får en minimumsløn i flere forskellige lande til at fungere for en mobil industri som vejtransport. Jeg var derfor også glad for at høre, at mange Europa-parlamentarikere fokuserede på behovet på fælles regler i EU for indførelse af minimumsløn snarere end at være imod medlemsstaternes kompetence til at indføre minimumsløn,« siger Søren H. Larsen, direktør for Nordic Logistics Association, som bl.a. omfatter danske DTL .

Søren H. Larsen fandt debatten interessant, fordi den gør det klart, at minimumsløn som princip er en del af det indre marked og også kan gælde for vejtransport. Der er dog et stykke vej endnu, understreger han.

»NLA er fortsat bekymret over, at visse Europa-parlamentarikere og Kommissionen tror, at problemerne med unfair konkurrence og social dumping i vejtransporten i EU vil forsvinde ved at bede Frankrig og Tyskland om at trække deres minimumskrav tilbage. Blot fordi, der er tale om mobile arbejdspladser, bør det ikke betyde, at fair og ensartede arbejdsforhold opgives,« siger Søren H. Larsen.

Store bøder for småting

Hos ITD fulgte man også debatten med interesse – og hæfter sig i højere grad ved transportkommissær Violeta Bulcs udtalelser om, at selvom hun støtter nationale foranstaltninger som eksempelvis mindsteløn, skal det indføres på en måde, så principperne om fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser overholdes. Det mener hun ikke er tilfældet i de verserende sager mod henholdsvis Tyskland og Frankrig, hvorfor EU-Kommissionen har sendt åbningsskrivelser til begge lande.

»Vi står i en situation, hvor udenlandske virksomheder og chauffører pålægges en række administrative byrder, og samtidig risikerer de at få uforholdsmæssigt store bøder for selv små forseelser. Det kan blive et stort problem for de af vores medlemmer, der kører internationale ture til Frankrig, hvilket vi også har gjort transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt bekendt med,« siger Karen Roiy, Public Affairs chef i ITD.

»Det er vigtigt for os at sikre overskuelige og holdbare regler for det indre marked. Det skal ske på et fælles europæisk grundlag, og det hører jeg også kommissæren sige. Nationale særregler er med til at mudre vandene, så det pludseligt bliver meget kompliceret at drive forretning. Det er konkurrenceforvridende og fordyrende i alle led, når Frankrig eksempelvis kræver franske agenter, som skal stå for myndighedskontakten i tilfælde af kontroller. Fasthold i stedet fælles europæiske standarder og løsninger, så vi sikrer flydende transportstrømme til gavn for transportvirksomhederne og deres kunder i det indre marked,« siger Karen Roiy.