Vær med til at kåre årets firma og medarbejder
Indstillingen af kandidater til Danish Transport Award 2016 er i fuld gang. Du kan indstille en kollega – eller dig selv. Der er også fine pengepræmier til Årets Virksomhed og Årets Medarbejder i 2015-udgaven af branchens fælles transportpris.
Danish Transport Award uddeles for tredje gang af ITD i samarbejde med Danske Transport Medier. Konkurrencen er åben for alle firmaer og medarbejdere i transportbranchen.
Alle i transportbranchen opfordres til at indstille en god kollega til en af de tre priser – Årets Medarbejder, Årets Mindre Transportvirksomhed (under 10 lastbiler) samt Årets Større Transportvirksomhed (over 10 lastbiler). Du kan også indstille dig selv, hvis du synes, du har gjort dig fortjent til prisen.
Temaet for Danish Transport Award er vækst. Alle store og små ideer, som er med til at gøre transportarbejdet lidt mere smart og vækstfremmende, tæller.
Sammen med medarbejderprisen følger en check på 10.000 kroner. Virksomhedsvinderne modtager hver 25.000 kroner.
Alle kan indstille sig selv eller en kollega til Danish Transport Award – som nævnt også virksomheder, der ikke er medlem af ITD. Indstillinger foretages via hjemmesiden itd.dk. Sidste frist for indstilling af kandidater er fredag 22. januar.
De tre priser bliver uddelt i forbindelse med ITD’s generalforsamling og årsdag 16. april 2016, der afholdes i Legoland i Billund.
Du kan indstille en virksomhed her.
Du kan indstille en medarbejder her.
[add:503]