DEBAT: Myndighederne må træde i karakter
Bjarne Lind har en ide om, at vi anonymt skal anmelde til myndighederne, hvis man har mistanke om ulovligheder. Det er altid svært at anmelde nogen, når man bare tror, men ikke er sikker på, at der foregår noget ulovligt.
Jeg mener, det ville mere på sin plads, at myndighederne (Trafikstyrelsen og Overenskomstnævnet) ville træde i karakter. Der er jo kendte sager/ulovligheder nok at tage fat på. Lad mig lige - igen - nævne cabotagekørsel, som er sat i system, køre- og hviletidsreglerne, der overtrædes massivt ved, at chauffører "bor" i bilerne i flere måneder ad gangen.
Jeg har ikke hørt noget om, at Overenskomstnævnet har været i aktion, for her er der helt sikkert et behov. Det er en kendt sag, at rigtig mange chauffører ikke får overenskomstmæssig løn (jeg er selv en af dem, men jeg har ingen ansatte mere, så jeg snyder ikke nogen). Har vognmanden ikke transportkøberen på første hånd, er der ikke penge til overenskomstmæssig løn.
Bjarne Lind har jo ret i, at når transportformidlerne hat taget deres del af kagen, mangler vognmændene 20 % på indtjeningen.
Der er sikkert nogen, der tænker, ”hvorfor kører de der vognmænd og chauffører så videre?”
Godt spørgsmål, og jeg kan kun svare for mig selv: Jeg kan sgu lide mit job.
Leif Therkelsen
Stationsvej 13
6622 Bække
[add:509]