Bilist kastede sten mod chauffør
En 54-årig lastbilchauffør blev overfaldet af en utålmodig bilist, der på motortrafikvejen ved midtjyske Sinding forsøgte at overhale lastbilen flere gange ved noget vejarbejde, hvor lastbilen måtte sætte hastigheden ned.
Til sidst lykkedes det for bilisten – en 27-årig mand – at komme forbi, hvorefter han stopper sin bil foran lastbilen, skriver Herning Folkeblad.
Herefter steg den 27-årige mand ud af bilen, samlede en sten op og kastede den efter lastbilchaufføren. Det lykkedes i flere forsøg at få ram på den 54-årige fynske chauffør, der bliver ramt i ansigtet. Herefter kører bilisten fra stedet.
Den tilskadekomne chauffør fik dog noteret nummerpladen på bilen, og den 27-årige mand blev samme dog – kort før jul – anholdt af politiet efter en kort biljagt ved mandens bopæl.
Den 27-årige mand blev sigtet for overfaldet samt besiddelse af 600 gram hash og skunk, som han under politijagten forsøgte at skille sig af med.
[add:467]