DEBAT: Bøderne burde være større
Det er jo meget godt, at man fra Q8´s side har lavet sådan en undersøgelse, men det er jo en gammel nyhed. Desværre.
Folk er altså ligeglade med alle andre end sig selv. Når telefonen ringer, tager man den da, også selvom man kører bil. Man er jo verdensmester i alt. Men at det er livsfarligt, også for medtrafikanter, det er ikke noget, man tager så tungt.
Det gælder også flere af branchens egne chauffører. Det er desværre ikke usædvanligt, man møder en lastbil, hvor chaufføren sidder med en mobil i hånden. De basseører, det koster at købe en trådløs øresnegl, er der åbenbart ingen, der har. Ellers kan man jo bruge de medfølgende ørepropper med ledning. Jeg undrer mig over, at man er så ligeglad, men sådan er det jo.
Jeg tror ikke det hjælper på folks mentalitet, før det koster kassen i bøde samt et klip i kørekortet.
Fat det, hvem der kan.
Morten Beck Jensen
Solbakken 3
Græsted
[add:38]