Krone samler selskaberne
Det mangeårige samarbejde mellem den tyske trailerproducent Krone og fabrikken Brüggen Fahrzeugwerk & Service GmbH bliver endnu tættere fra januar 2016.
Her samler Krone nemlig selskaberne Fahrzeugwerk Bernard Krone GmbH og Brüggen Fahrzeugwerk & Service GmbH i et fusioneret selskab, Krone Commercial Vehicle Group.
Andre Krone-datterselskaber som Gigant Axles, Krone Used, trailerfabrikken i Tyrkiet og diverse salgs- og distributionsselskaber er også tænkt at skulle samles i det nye selskab.
Krone og Brüggen-familien har samarbejdet i tre årtier, inden det altså nu bliver til en fusion.
[add:467]