Ny maskintrailer til NKU
NKU ApS har afhentet en ny 3-akslet nedbygget Kel-Berg-maskintrailer med
udtræk.
Chassiset er designet til en koblingshøjde på 1.400 mm og med længdevanger opsvejset
i I-profil, St. 52.3. Traileren har en samlet længde på ca. 11.500 mm og leveres med 2 x 4.500 mm udtræk med stop for hver 500 mm. Chassiset har afskårede hjørner i 45 grader.
Til sikring af forskellige typer last er der monteret kæpstokkehuller, binderinge i kantskinnerne samt bindekroge under kantskinne på hver 2. tværvange. Der er hårdttræs-planker nedlagt i galvaniserede omega-profiler, som er fastgjort med galvaniserede skruer.
Den ruller på tre 9 tons SAF-aksler med tromlebremser og hydraulisk styrbare aksler. Traileren leveres med 18 tons kongebolt. Som ekstra er der en udtræksstige under bund i højre baghjørne og 4. stk forbredningsskilte inkl. rotorblinksbeslag i bagende, uden rotorblink.
Den nye trailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas.
NKU ApS blev etableret i 1969 under navnet Nakskov Kran Udlejning I/S, og i 1989 flyttede firmaet til Nykøbing F. og ændrede navn til NKU ApS. Virksomheden beskæftiger sig med alle former for specialtransport samt kranarbejde med lastbil- og mobilkraner. Firmaet råder i dag over 5 moderne lastbilkraner, 3 mobilkraner og specialbyggede trailere.
[add:504]