23948sdkhjf

DEBAT: Hvad nu hvis traileren er anderledes lastet?

Jørn-Henrik Carstens kan have lidt ret i sin udlægning, der går på, at traileren måske nok opfylder bremsekravet med den aktuelle vægt. Men hvad så i morgen, når den er anderledes lastet?

Så jeg synes, argumentet er lidt tyndbenet, og som jeg skrev i mit tidligere indlæg, forstår jeg ikke, hvorfor vi skal ligge og rode nede omkring "spærregrænsen”, når problemet kan løses så enkelt, f.eks. fra importørerne af div. trailerfabrikater. Nemlig bare få en typegodkendelse, hvor der er anvendt større membraner. Og bare ved at gå en størrelse op, får man en forøgelse af bremsekraften med ca. 15% og har dermed trailerbremser, som er meget mere aggressive og passer meget bedre til trækkeren og dermed taber meget mindre kraft.

Men det er jo nok alt for enkelt til at slå igennem.

Skulle nogen tage sig den frihed og forfalde til at løse problemet på den måde og stille til syn, og traileren så bremser mere, end der står i typegodkendelsen, ja så er det om igen, for så er det farligt, hvilket jo selvfølgelig er rigtigt, da den ikke er godkendt til så kraftig en afbremsning.

Ja, verden er hård. 

  

Bjarne Nielsen
Keravavej 10
9800 Hjørring

[add:38]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109