Ny Renault til Horsens
Route Exspres ApS i Horsens har fået leveret en ny Renault T430 4x2 sættevognstrækker fra Renault Trucks Danmark.
Bilen har 430 hk motor, Opti-driver automatgearkasse, Sleeper Cab førerkabine med to køjer, tagspoiler, solskærm, luftaffjedret førerstol, læderrat og radio med cd/mp3 og Bluetooth.
Denne ”International Truck of the Year 2015” er desuden udstyret med alufælge, lufttanke m.m.
Med Renault Trucks’ flådestyringssystem Optifleet kan Route Exspres blandt andet følge bilens forbrugstal og på denne måde optimere kørestil og brændstoføkonomi.
Lastbilen er en af de biler, som Renault Trucks Danmark præsenterede på årets transportmesse i Herning og efterfølgende ved andre lokale messer.
På billedet ses direktør Peter Jespersen. Bilen er solgt og leveret af Jens Madsen fra Renault Trucks Danmark.
[add:503]