23948sdkhjf

Solceller skal oplade lastbiler

I de kommende måneder vil to lastbiler fra transportfirmaet Contino være kørende eksempler på, at innovation og solenergi sagtens kan spille sammen og give værdi til såvel miljøet som virksomhedens økonomi.

Foreløbige forsøg med solceller på lastbiler viser nemlig, at der kan være penge at spare ved at kombinere transport og solenergi. Contino Holding A/S og MAN Truck & Bus Danmark A/S har valgt at deltage i et testforløb, hvor solcellepanelerne placeres direkte på førerhuset.

»Vi ser enorme perspektiver i denne type teknologi, og med de solcelletyper, der i dag er på markedet, kan vi stort set tilpasse dem, så de passer til den enkelte bil. Vi har derfor store forventninger til resultaterne af disse tests, og interessen fra branchen er så stor, at vi dagligt kontaktes vedrørende mulighederne på området,« siger Poul Bruun, innovationsdirektør i ILT, Innovation Center for Logistics & Transport, under ITD.

Panelerne stilles til rådighed af solcelleproducenten UnatSolar A/S, der blandt andet leverer til forsvarsindustrien. Den ene testbil påmonteres 2 paneler med i alt 130 watt, hvorimod den anden testbil påmonteres et tredje panel, så denne opnår 195 watt.

Alle paneler limes på, hvorefter alle kanter forsegles med klar folie, så eksempelvis vind og vaskebørster ikke skader dem.

Energien fra solcellerne kan blandt andet generere strøm til lastbilens øvrige elektroniske apparater såsom aircondition, TV, PC, køleskab og dermed aflaste dieselgeneratoren, som har været standardløsningen til nu.

 
Mange flader til solceller

Når testforløbet slutter ultimo februar 2016, vil man få svar på en række spørgsmål, som er centrale, for at få mest mulig nytte af solcellepanelerne.

»Generelt er det utroligt spændende at få svar på disse spørgsmål, for ud over to til tre solcellepaneler på hvert førerhus er der stadig mange flader i transportbranchen, hvorpå der kan placeres store mængder solceller. Vores medlemmer er ivrige for at høre om økonomien i solcellerne, for det er klart, at hvis et projekt som dette skal lykkes, så skal der være balance,« siger Poul Bruun.

[add:506]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047