23948sdkhjf

Værd at vide om vejskat i Belgien

I kølvandet på Norges krav om obligatoriske AutoPASS-‘On Board Unit’ (OBU) for tunge køretøjer over 3,5 ton, kræver kommende vejskat i Belgien nu også OBU’s.

Fra 1. april 2016 indfører Belgien ny vejskat for køretøjer over 3,5 ton, da landet trækker sig ud af det samarbejde, der gjorde det nemt at køre i Danmark, Sverige og Benelux-landene imellem. Er ens lastbil registreret i bare ét af landene, kunne man ellers normalt køre under samme regler landene imellem.

»Vejskatten bliver automatisk udregnet ved at have en satellit-baseret OBU i køretøjets vindue, og er baseret på antallet af kilometer kørt, typen af vej, køretøjets vægt, og forureningsklasse,« siger Arturas Michejenko, der er direktør for DKV Euro Service’s Skandinavien-afdeling, som leverer OBU-bokse til hele Europa.

Flere vejskatter - men ikke i Danmark

Det er ikke kun i Belgien, at der stilles krav om OBU-bokse. Norge har siden starten af 2015 haft krav om obligatorisk AutoPASS-OBU-bokse for tunge køretøjer, der kører i landet, og oplyste for nyligt, at der indtil videre er uddelt for 12 mio. kr. i bøder for manglende eller forkerte OBU-bokse.

I Danmark er der dog ikke grund til at bekymre sig foreløbigt:

»Der er pt. ikke planer om en ændring af satserne for vejbenyttelse, men det kan naturligvis ikke udelukkes, at der på et tidspunkt kan ske ændringer i satsstrukturen, der har været uændret siden ikrafttrædelsen i 1995,« siger chefkonsulent Jørn Nysum Schoop fra SKAT.

I Sverige foregår det automatisk

I Sverige er det kun Svinesundsbron mellem Sverige og Norge og Öresundsbron mellem Malmö og Köpenhamn, hvor man kan benytte AutoPASS, og i resten af landet foregår vejbetaling automatisk og også for udlændinge, der passerer landet:

»Kontrolpunkterne ved Stockholm, Göteborg, Motalabron og Sundsvallsbron har lasermålere, der registrerer højde, længde og bredde når et køretøj passerer, mens et kamera tager billede af nummerpladen,« siger Patrik Samén fra Transportstyrelsen.

[add:467]

[add:450]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062