Den første salt er drysset ud
Vinteren på vejene er officielt startet, og igen i år blev det Næstved, der i nat fik den første dosis salt fra Vejdirektoratets Vintertjeneste. Jylland gik fri i denne omgang.
Natten til i tirsdag blev Vejdirektoratets saltbiler kaldt ud for første gang denne vinter. Den første salt faldt kl. 02.23, og ligesom sidste år blev det Svingbroen over Næstved Kanal, der kom først.
Derudover har Vejdirektoratet i nat saltet på Hillerødmotorvejen og rute 6 fra Slangerup til Roskilde og videre til Køge.
At det var Sjælland, der fik en forsmag på vinterens komme skyldes, at der var klart vejr over landsdelen, mens den øvrige del af landet var mere overskyet og dermed lidt varmere.
Svingbroen i Næstved er i øvrigt næsten altid et af de steder, der saltes først. Det er en stålbro, der hurtigt får rim på kørebanen.
Vinteren er dermed startet tre dage tidligere end sidste år, hvor de første saltbiler blev kaldt ud på de sjællandske veje den 30. oktober. Først den 20. november ramte vinteren Jylland.
[add:505]