Transportgigant opjusterer forventningerne
»Vi er overordentligt tilfredse med udviklingen i tredje kvartal af 2015. DSV har vundet markedsandele på alle forretningsområder, og indtjening og pengestrømme er fulgt med. Air & Sea divisionen fortsætter den gode udvikling med 24 procent vækst i driftsresultatet, og samlet kan vi opjustere forventningerne til 2015.«
Sådan lyder det fra adm. direktør Jens Bjørn Andersen fra DSV, efter at kvartalregnskabet viser fremgang.
»Vi har netop annonceret købet af UTi Worldwide Inc. og forventer, at transaktionen godkendes af UTi's aktionærer og relevante myndigheder i første kvartal af 2016. Det er det største virksomhedsopkøb i DSV's historie, og vi ser frem til at kunne tilbyde kunderne et endnu stærkere netværk,« siger han.
De tidligere udmeldte forventninger til hele 2015 opjusteres som følger:
- Bruttofortjenesten forventes at ligge i niveauet 11.000 - 11.200 millioner kroner (tidligere 10.900 - 11.200 millioner kroner)
- Resultat af primær drift før særlige poster forventes i niveauet 2.950 - 3.050 millioner kroner (tidligere 2.850 - 3.000 millioner kroner)
- Frie pengestrømme reguleret for køb og salg af virksomheder forventes at udgøre omkring 2.200 millioner kroner (tidligere 2.100 millioner kroner)
[add:338]
[add:38]