DSV udvider i Hedehusene
Et år efter logistikvirksomheden DSV har indviet et helt nyt hovedkvarter med tilhørende 12.000 m2 terminal i Hedehusene, skal der nu bygges til igen. Årsagen er en tilgang af nye kunder samt et ønske om at konsolidere placeringen i Hedehusene.
Totalentreprenøren bag det nye byggeri er den nordjyske entreprenørvirksomhed DS Flexhal, som også har stået bag adskillige andre DSV-byggerier.
I alt skal der tilbygges en 10.000 m2 stor ny terminal, der dels skal rumme et distributionscenter, og dels et lager til gods med længere liggetid.
DSVs terminal i Hedehusene er et vigtigt knudepunkt for gods, der skal til og fra Sjælland og videre op i Norden. Med udvidelsen af terminalen i Hedehusene har DS Flexhal i alt leveret over 160.000 m2 til DSV i både Danmark og Sverige.
[add:503]