23948sdkhjf

Ny Volvo til Harm Mammen

Claus Mammen fra firmaet Harm Mammen og Sønner A/S havde behov for en bil, hvor det var muligt at kombinere høje containere, men som samtidig var forholdsvis kort og nemt kunne komme omkring i gaderne.

Derfor blev der valgt en Volvo FM 500 8x2 med to styrende/løftbare bagaksler samt kroghejs fra Multilift. Bilen er opbygget med et Multilift XR20ZL.59 med skyde-/knækarm for optimal fleksibilitet i kasselængderne. Kundens brugte kran blev overflyttet fra den gamle bil, mens den nye er forberedt til en ny Hiab-kran på sigt.

Der er lavet fuld skørteafdækning, diode-trekammerlygter, VBG-kærrekobling med luftservo samt hydraulisk udskydelig kofanger, der er tilsluttet hejsets hydraulik, således at hejset ikke kan afsætte kasserne, med mindre den er kørt ind. Når chaufføren vælger at køre hejset automatisk, vil kofangeren også køre automatisk ind.

Henrik Dalsgaard fra Skifter Lastbil A/S i Aabenraa stod for salget af bilen, og opbygningen er solgt fra SAWO i Kolding.

Harm Mammen lever af entreprenørkørsel, kranopgaver samt renovationskørsel.

[add:499]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079