23948sdkhjf

Nyheder til bagpartiet

En skrå kofangerprofil er ikke længere uforenelig med typegodkendelse. Hidtil har man ikke kunnet få en typegodkendt bagkofanger med en skrå, diamantformet profil – men VBG har lanceret en ny bagkofangerserie UDSP (Underrun Diamond Steel Profile), som passer til gavlsætserierne EDS-2, EDM-2, EDL-2, EDF, EUP og EUR-4.

Serien er dimensioneret efter EU-kravene til bagkofangeres indbygningsmål. I praksis betyder det, at kofangeren set fra siden har en skrå, diamantformet profil. Fordelen i forhold til en plan flade er, at fremmedelementer nemt glider af ved tipning. Det er efterspurgt, fordi man dermed reducerer risikoen for spredning af mikroorganismer og smitte.

[pic:24270]»Idéen er jo ikke ny, og massevis af opbygninger har allerede den egenskab. Forskellen er, at den her løsning er testet, godkendt og certificeret i henhold til både national lovgivning og EU-reglerne for typegodkendelse. Dermed kan man have ro i maven, både når man kører til syn og rundt i trafikken, og når man eventuelt stoppes for kontrol,« siger Gunnar Nyvaller fra VBG Group Truck Equipment.

VBG har samtidig lanceret gavlsættet EDF, der leveres uden huller samt med skabelon for anvisning af hulbillede. Produktet skal erstatte EDK-serie og er certificeret til brug med VBG’s trækbjælkesystem DB75V-2.

»Det handler om at matche flere kunders behov og sikre øget fleksibilitet for opbyggerne. Oprindelig tilbød vi alene gavle, som passer til præborede bilrammer, men med EDF kan vi nu imødekomme flere specielle kundebehov,« siger Gunnar Nyvaller.

[add:489]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062