23948sdkhjf

Cyklist ramt af lastbil

En 52-årig kvinde er her til morgen blevet ramt af en lastbil i en højresvingsulykke i Vordingborg.

Kvinden er efterfølgende blevet transporteret til Rigshospitalet med eskorte, hvor hun nu behandles.

Det skriver Ekstra Bladet.

Ulykken skete ved 6-tiden på Næstvedvej i Vordingborg, og politiet blev omgående alarmeret. Efter ulykken var kvinden klemt fast under lastbilen.  

Politiet har foreløbigt ingen oplysninger om kvindens tilstand.

»Det, vi ved på nuværende tidspunkt, er, at der er tale om en højresvingsulykke, hvor en cyklist bliver ramt af en lastbil,« siger Tom Stysiek, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til avisen.

En bilinspektør er tilkaldt til ulykkesstedet for at opklare de nærmere omstændigheder.

Som følge af arbejdet er Næstvedvej spærret mellem Kuskevej og Marienbergvej.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062