Minegigant indfører førerløse lastbiler
Der er mange penge at spare på driften, hvis lastbilerne kan køre i døgndrift, uden man behøver at betale løn til chauffører. Det har man indset i Australien, hvor det britisk-australske mineselskab Rio Tinto har indført 69 fjernstyrede lastbiler til at køre i selskabets miner i det vestlige Australien.
Det skriver det australske nyhedsmedie ABC.
Hele minesektoren har i flere år været under hårdt pres på grund af faldende råvarepriser, og nu tager Rio Tinto altså konsekvensen ved at sparer på chaufførernes arbejdstimer.
Lastbilerne i Vestaustralien bliver fjernstyret fra Perth, som ligger hele 1.200 km derfra. Selskabet har først kortlagt hele minen, så et computersystem kan manøvrere lastbilerne rundt i minen.
Uden chaufførerne kan lastbilerne køre 24 timer i døgnet, 365 dage om året.
[add:503]