Scania nomineret til to priser
Scania Danmarks oplysningskampagne "Jobbet, der aldrig står stille" er blevet nomineret i to kategorier til autoawards 2015.
Den landsdækkende oplysningskampagne blev lanceret, fordi Scania vil tiltrække de bedste kandidater og håber at blive mere synlig overfor potentielle medarbejdere.
»Tankerne bag ’’Jobbet, der aldrig står stille’’ er at vise Scania, som den attraktive arbejdsplads, den er, for potentielle medarbejdere. Den henvender sig både til de helt unge, som skal vælge fremtidig karriere, og til erfarne medarbejdere. Kampagnen er udviklet i tæt samarbejde med vores marketingafdeling og firmaet CompanYoung, som er specialister i tiltrækning og rekruttering af unge,« fortæller HR-direktør hos Scania, Janet Fransen.
»Det har været en sjov og anderledes opgave, fordi kampagner og medier er udvalgt i forhold til de unges medieadfærd. Den kører altså primært digitalt og på sociale medier. Det er nytænkende og utraditionelt for branchen,« tilføjer marketing- og kommunikationschef Lise Marie McLoughlin Nielsen.
Scania er nomineret i kategorierne
Årets markedsføringskampagne
og
Årets nyhed.
Fakta om Autoawards
Autoawards har til formål at fremhæve, hædre og sætte pris på de aktører i bil- & autobranchen i Danmark, der gør en betydelig forskel og sætter en høj standard til inspiration og udfordring for hele branchen.
[add:499]