Skraldebil i ulykke - landevej spærret
Landevejen mellem Sakskøbing og Nykøbing Falster er spærret, efter en skraldebil og en personbil er kørt sammen på strækningen Det skriver eb.dk.
Det er sket på Nykøbingvej på mellem Byskovvej og Idalundsvej.
»Der er flere ambulancer og en redningshelikopter på stedet. Vi har fået en melding om, at der er fastklemte, så det kommer til at tage tid, før vejen kan tages i brug igen,« fortæller vagtchef Ove Christoffersen fra Sydsjællands og Lolland Falsters Politi til avisen.
Den kvindelige bilist er blevet fløjet med helikopter til Rigshospitalet, man kender endnu ikke omfanget af hendes skader, mens de to mænd fra skraldebilen er fragtet til sygehuset i Nykøbing Falster, hvor de bliver behandlet for chok.