Mistede livet efter møde med lastbil
En 77-årig kvinde mistede tirsdag livet efter en trafikulykke i Roskilde.
Ulykken skete om eftermiddagen, da kvinden kørte frem for ubetinget vigepligt på Betonvej fra Industrivej, hvor en lastbil derfor kørte ind i førersiden på kvindens personbil. Det skriver lokalavisen.dk.
Kvinden blev skåret fri af bilen og i første omgang vurderede man hendes tilstand som værende stabil.
Få timer efter kvinden ankom til sygehuset, døde hun på grund af en hjerneblødning.