Fremgang i fragtudbuddet
Den tyske fragtbørs TimoCom oplevede kraftig stigning i udbuddet i 3. kvartal. Med en fragtandel på 50,2 % og 49,8 % disponibel kapacitet på det europæiske marked ligger forholdet utroligt tæt på den teoretisk mest optimale situation. Der var dog tale om store udsving de enkelte måneder i mellem samt en overraskelse i starten af kvartalet.
Et afbalanceret kapacitets-/fragtforhold var afslutningen på andet kvartal og overgangen til tredje. På grund af sommermånederne og ferieperioden i de fleste europæiske lande regnede mange nok med en tilbagegang i antallet af fragtopgaver på transportmarkedet. Men sådan skulle det ikke gå: I juli måned registrerede TimoCom et fragt-/kapacitetsforhold på 51:49. Mere fragt end disponibel kapacitet i feriemåneden juli? Sidste gang var helt tilbage i 2011.
I august fortsatte TimoCom-transportbarometeret ikke denne tendens. Ved månedens udgang udgjorde fragt-/kapacitetsforholdet 45:55. Dermed faldt fragtandelen stærkt i forhold til samme måned året forinden (fra 47 % til 44 % i 2014).
»Det bliver interessant at se, om den aktuelle flygtningesituation får konsekvenser for økonomien og for transportbranchen. I hvor stort et omfang vil grænsekontroller påvirke transportstrømmen negativt? I hvor stort et omfang lammer bekymring og omsorg for flygtningene politikken? Dette er spørgsmål, som vil beskæftige os i de kommende uger og måneder. Ikke desto mindre bliver udsigten til 4. kvartal positiv. Jeg tror, at starten på det "gyldne efterår" vil bringe en fragtrig oktober måned, som kan sammenlignes med 2013. Jeg prøver at give det bud for november, at måneden – ligesom juli – efter lang tid endelig igen vil have en fragtandel af transportmarkedet på over 50 %,« siger Marcel Frings, TimoComs Chief Representative.
[add:503]