Ny el-lastbil under udvikling
[pic:24216]Det britiske firma Charge R&D Ltd. har ambitioner om at indtage markedet for el-drevne lastbiler og busser.
Med 500 mio. dollars i ryggen fra investeringsfirmaet Kinetik er Charge, der har hovedkvarter i engelske Oxfordshire, i gang med testfasen for en ny serie af el-drevne lastbiler.
Firmaet mener selv at kunne producere produkter til priser, der er konkurrencedygtige med køretøjer med traditionelle drivmidler – og vil kunne levere køretøjer fra 2,5 til 26 ton totalvægt, oplyser Charge i en pressemeddelelse.
Charge vil levere teknologien til både lastbil- og busfabrikanter, der så kan indbygge den i egne produkter og design. Ifølge Charge samarbejder man allerede med interesserede producenter fra både Europa og Asien.
[add:489]