DEBAT: Mærker hvor farligt det kan være
Det er altid tragisk, når der sker en sådan ulykke. Nu cykler jeg meget i min fritid og mærker da også, hvor farligt det kan være at cykle.
Begge parter har det svært, men ved en del udkørsler på større veje kommer mange biler frem til udkørslen uden at tage hensyn til cyklister. Dog skal det også sige, at der findes rigtig mange fornuftige og hensynsfulde bilister, som tager hensyn til os cyklister.
En del steder har jeg oplevet, at fotovogne parkerer på cykelstier, hvilket er uhensigtsmæssig, da de ikke har lovhjemmel til at parkere ulovligt. Desto flere cykelstier, der kommer, desto bedre bliver det for os fritidscyklister.
Hans J. Auerbach
Højmark 1
6300 Gråsten
[add:502]