24-årig kvinde i højresvingsulykke
En 24-årig kvinde måtte fredag hårdt kvæstet flyves med helikopter til Odense Universitetshospital efter på cykel at være blevet ramt af en lastvogn i en højresvingsulykke.
Ulykken skete klokken 09.55 i krydset ved Kvaglundvej og Spangsbjerg Møllevej i Esbjerg.
Lastbilchaufføren var stærkt chokeret oven på hændelsen, og der blev af samme grund også sendt bud efter en ambulance til ham, fortæller vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau.