23948sdkhjf

Forbedrer køreegenskaber og komfort

Volvo Trucks lancerer nu en kombination af styretøj og affjedring på forakslen for bedre køreegenskaber og komfortVolvo Trucks’ individuelle forhjulsaffjedring kan nu specificeres i kombination med Volvo Dynamisk Styring.

»Dette er en helt unik kombination, som giver chaufføren en rigtig god føling med styretøjet samt perfekte køreegenskaber,« siger Kristin Signert, Long Haul Segment Manager, Volvo Trucks.

Kombinationen kommer bedst til sin ret inden for fjerntransportsegmentet, hvor forskellen, hvad angår retningsstabilitet, præcision og kontrol, bliver meget mærkbar i løbet af de mange timer, en langturschauffør arbejder. Manøvreringen bliver desuden lettere ved lave hastigheder, lyder det fra Volvo Trucks.

»Den inviduelle forhjulsaffjedring giver perfekt vejgreb, og komforten, som Volvo Dynamisk Styring giver, resulterer ikke bare i et forbedret arbejdsmiljø men mindsker også risikoen for arbejdsskader hos chaufføren,« siger Kristin Signert.

Med den individuelle forhjulsaffjedring påvirkes forhjulene ikke af hinanden, hvilket resulterer i en blødere og mere stabil kørsel på landevej. Systemets tandstangsstyring giver en mere effektiv overførsel af bevægelserne i rattet og en tydeligere fornemmelse af præcision og kontrol.

Kombinationen af de to systemer kan nu bestilles til Volvo FH og Volvo FH16.

[add:499]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078