Tank AdBlue ved Horsens
Nu kan der tankes AdBlue på OK’s Truck Diesel station i Lund ved Horsens, hvor mange lastbiler dagligt kører forbi. Dermed kan der nu tankes AdBlue på 39 af OK’s 63 Truck Diesel stationer.
AdBlue er et tilsætningsstof, som reducerer de kvælstofholdige udstødningsgasser og giver en renere udstødning.
Miljøkravene til udstødningsgasser fra dieseldrevne lastbiler blev skærpet af EU i 2006, og alle nyindregistrerede lastbiler skulle fra dette tidspunkt leve op til Euro 4-normen. Hovedparten af Europas lastbilsproducenter har derfor udstyret nye lastbiler med SCR-teknologi (selektiv katalytisk reduktion), som kræver, at du bruger AdBlue.
OK’s AdBlue kan bruges i alle køretøjer med Euro 4, Euro 5 og Euro 6-motorer. Derudover lever produktet op til DIN 70 070-normen.
Den såkaldte urea-væske, som netop går under betegnelsen AdBlue, virker i udstødningssystemet mellem motor og katalysator. De aktive stoffer i AdBlue går i forbindelse med udstødningsgasserne og omdanner de skadelige kvælstofilter (NOx) til ganske ufarligt vand og frit kvælstof – som i forvejen udgør omkring 70 procent af den luft, vi indånder.
[add:489]