Flygtning fundet død i lastbil i Calais
De desperate tilstande blandt immigranter fra Nordafrika og Mellemøsten, der forsøger at komme til England via den franske havneby Calais kostede tirsdag endnu et menneskeliv.
En 20-årig irakisk mand blev fundet død bag i en ungarsk lastbil, hvor han havde skjult sig med to familiemedlemmer i forsøget på at snige sig med til England.
Manden var knust under en stabel paller, som var væltet ned over ham.
Det skriver Daily Mail.
De to familiemedlemmer var uskadte, men havde altså været vidne til ulykken på nærmeste hold.
Den irakiske mand var ifølge avisen den 12. flygtning, der er død i bestræbelserne på at krydse kanalen siden juni i år.