Danlast åbner i København
Danlast Hedensted ApS åbner salgsafdeling i Venstrupparken 10 i Greve 1. oktober.
»Vi har lejet en udstillingsplads ved Lastas i Greve, hvor vi vil sælge nyere brugte lastbiler og trailere,« siger Jakob Sørensen, der vil være den sælger, der er ansvarlig for salget for Danlast på Sjælland.
[pic:24146]Jakob Sørensen er oplært ved Danlast i Hedensted og garanterer et velassorteret lager af nyere klargjorte lastbiler og trailere med forskellige opbygninger i Greve, hvilket også er tilfældet i Hedensted. Jakob Sørensen vil også fremvise de nye Kel-Berg-trailere og DAF-lastbiler, der står på pladsen i Greve.
Danlast sælger i dag ca. 700 brugte enheder i Danmark og til eksport om året og forventer et øget salg med dette tiltag.
»Danlast har også et velassorteret lager af brugte enheder i Hedensted, hvor vi også har lejet plads ved Lastas,« udtaler Søren Møldrup, der er daglig leder af Danlast Hedensted ApS.
[add:502]