23948sdkhjf

Ny version af dæktryksalarm

Simpel og billig dæktryksovervågning har i nogle år været et af de populære slagnumre hos firmaet Loadmaster, hvor indehaver Søren Nielsen på Transport Øst for nylig kunne præsentere en videreudvikling af den dæktryksalarm, som i nogle år har været på programmet.

Alarmen virker ved, at en lille lampe monteret på selve dækket blinker – men nu kan chaufføren også få direkte besked, mens han sidder bag rattet.

»Der var en tilbagestående problematik med, at hvis man kørte ud ad landevejen i længere tid uden at stå ud af førerhuset, så kunne et punkteret dæk nå at forårsage store skader, uden at chaufføren opdagede det,« forklarer Søren Nielsen.

Alarmerne på dækket har nemlig nu også forbindelse til en rund boks på 50 mm i diameter, der monteres med en sugekop i førerhuset. Den advarer så chaufføren med et blinkende signal, hvis der er problemer med et af dækkene – og chaufføren skal så bare stå ud af førerhuset og kigge efter det dæk, hvor alarmen blinker.

»Det gør, at man ikke når at køre dækket så fladt, at det sprænger. Hvis det sker, kan det jo også ødelægge skærme og kofanger og meget andet, så der er jo mere end bare dækket at spare ved at opdage det i tide,« konstaterer Søren Nielsen.

 
Lovkrav på vej

Automatisk dæktryksovervågning bliver obligatorisk på nye personbiler i år, mens en lignende lovgivning for lastbiler indtil videre er sat på standby i EU – men det kommer uden tvivl i løbet af de kommende år.

»Der har været snak om 2017, og måske bliver det lidt senere. Der er nogle tekniske problematikker, når man skal koble overvågningen til hele vogntoget, men under alle omstændigheder kommer det inden for nogle få år,« vurderer Søren Nielsen.

Indtil da er der dog stadig et marked for simple løsninger som fx Loadmasters, og interessen for dæktryk har da også været stigende blandt chauffører og vognmænd i de seneste år.

»Der er da kommet en større opmærksomhed på det. Både pga. sikkerheden, men også fordi der er så mange penge at spare i både dæk, brændstof, andre reparationer og så det at undgå at holde stille,« siger Søren Nielsen

[add:499]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063