Statoil bliver til Circle K
Fra maj 2016 vil Statoil-stationer i hele Skandinavien, Baltikum, Polen og Rusland blive rebrandet under det globale Circle K-brand. Det globale navn vil erstatte Couche-Tards (som ejer Statoil) eksisterende Mac's, Cirkel K og Kangaroo Express retail-brands i USA samt øvrige lande på verdensplan - ligeledes Statoils retail-brand i Europa. Quebec-provinsen i Canada beholder dog – som eneste marked - Couche-Tards retail brand.
Statoil Fuel & Retail var en integreret del af olie- og gasselskabet Statoil ASA frem til 2010. I 2012 blev virksomheden overtaget af Couche-Tard. Retten til at anvende Statoil navnet frem til 2021 var en del af betingelserne for købet.
Føringen for hele denne europæiske tranformation tages af koncernchef i Europa, Jacob Schram:
»At blive en del af det nye, globale Circle K brand er en stor mulighed for os. Det vil være med til at føre vores internationale ”købmands-familie” tættere sammen end nogensinde før, og vil hjælpe os med at fremskynde udviklingen af vores forretning i Europa,« udtaler Schram.
Hele denne europæiske rebranding-proces startes i Norge og Sverige, som bliver de første lande, hvor tankstationerne bliver en del af det nye Circle K-mærke.
[add:502]