Chauffør indlagt efter stød
En 48-årig lastbilchauffør blev tirsdag indlagt på Odense Universitetshospital, efter han havde fået stød af en højspændingsledning.
Det skriver Fyens.dk
Chaufføren var kørt forkert på en markvej i Sønderby og forsøgte derefter at vende lastbilen, men den satte sig fast.
Han forsøgte at få lastbilen fri ved hjælp af en gravemaskine, som stod på lastbilens sættevogn.
Da kan forsøgte at skubbe lastbilen fri med gravemaskinen, var han uheldig og ramte en højspændingsledning, hvorved han fik stød.
Chaufføren blev derfor indlagt på hjerteafdelingen til observation.
Det tyder dog på, at manden ikke har taget alvorlig skade.
»Hans hjerte slår regelmæssigt, og der er ikke frygt for hans liv og helbred,« oplyser Carsten Møllegaard fra lokalpolitiet i Assens til avisen.