23948sdkhjf

DF: Venstre sidder på hænderne

Dansk Folkepartis medlem af Europaparlamentet Morten Messerschmidt langer ud efter Venstre, som han beskylder for at løbe fra valgløftet om at stille sig i spidsen for kampen mod social dumping.

I et debatindlæg i Børsen skriver han, at de åbne grænser på det europæiske arbejdsmarked er under massivt pres med fare for et totalt sammenbrud på grund af de store lønforskelle mellem Øst- og Vesteuropa.

»Problemerne med social dumping, hvor virksomheder både lovligt og ulovligt udnytter billig østeuropæisk arbejdskraft og den frie bevægelighed på det indre marked til at trykke danske løn- og arbejdsvilkår i knæ, ser ud til at fortsætte ufortrødent.«

Efterlyser strammere EU-regler

Til avisen skriver Morten Messerschmidt, at den nye Venstre-regering trods løfter om løfter om at bekæmpe social dumping indtil videre har siddet på hænderne.

»Som adm. direktør i vognmandsorganisationen DTL, Erik Østergaard, så rigtigt skrev i Altinget for nylig, har statsminister Lars Løkke Rasmussen til dato intet gjort for at opfylde et løfte, som han gav på selve valgaftenen, om at stille sig i spidsen for kampen mod social dumping.«

Han efterlyser derfor konkrete udspil fra statsministeren til, hvordan Danmark kan komme problemerne til livs.

Morten Messerschmidt advarer imod en kaotisk situation i Europa, hvis hvert enkelt EU-land ser sig nødsaget til at indføre nationale regler for at dæmme op for konkurrencen fra øst.   

Derfor opfordrer han beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen, erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen og transportminister Hans Chr. Schmidt til at lægge pres på EU-Kommissionen for en strammere lovgivning på området.

[add:471]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064