23948sdkhjf

Beredskabschef: Nu bremser vi helt ned

En dom over en brandmand fra Fredericia har fået brandvæsenet til at ændre procedure ved udrykningskørsel. Nu bremser chaufførerne brandkøretøjerne helt ned, inden der køres over for rødt.

Brandmanden blev i Vestre Landsret idømt 20 dagbøder á 500 kr. for at forårsage en 67-årig kvindes død i januar 2014. Brandmanden førte en autosprøjte, da den i et kryds ramte en personbil, hvor den 67-årige kvinde var passager.

Brandbilen kørte over for rødt, men brandmanden havde sat farten ned, inden han kørte over for rødt. Retten i Kolding mente dog ikke, at farten var sænket tilstrækkeligt, og den dom blev for nylig stadfæstet i landsretten.

Beredskabschef Kaj Petersen mener ikke, at der blev kørt for stærkt, men tager nu alligevel konsekvensen af rettens dom.

»Indad her i huset får dommen den konsekvens, at brandfolk skal tænke sig utroligt godt om nu, og at vi ikke mere vil køre med udrykning over for rødt uden først at være standset helt ned,« siger Kaj Petersen til Fredericia Dagblad.

[add:500]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062